 |
 |
 |
 |
 |
 |
Konkurrencestyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
København, den 22. marts 2010
Den 15. marts 2010 fremsendte Konkurrencestyrelsen et udkast til afsnit om markedsanalyse af persontransport, som Dansk Taxi Råd ved nærværende skal fremkomme med vore be-mærkninger til.
Overordnede bemærkninger
Indledningsvis skal Dansk Taxi Råd tillade sig at henvise til vort høringssvar som vi afgav i forbin-delse med Konkurrenceredegørelsen 2008 om konkurrence i taxierhvervet. Vi henviser til høringsvaret, idet vi i 2008 fandt, at Konkurrencestyrelsen ensidigt fokuserede på konkur-rencehensynet, men fuldstændig manglede en analyse af de andre hensyn som reguleringen af taxierhvervet tilgodeser. Vi finder, at Konkurrencestyrelsen ved denne analyse endnu engang har valgt alene at fokusere på konkurrencen og undlader at lave en egentlig effektivitetsanalyse, hvor der fokuseres på den samfundsmæssige ressourceanvendelse og inddrager aspekter som høj kapacitetsudnyttelse, lave omkostninger, service, kvalitet og miljø.
Konkurrencestyrelsen konkluderer, at de øget centraliserede indkøb ikke har langsigtede ska-devirkninger for konkurrencen. Dansk Taxi Råd finder, at man i forbindelse med udarbejdelse af denne analyse burde have inddraget en undersøgelse af de offentliges udgifter til speciel kørsel før og efter, at disse indkøb er blevet centraliserede via trafikselskaberne.
Specifikke bemærkninger:
s. 1: Omsætningen på taxikørsel 5,1 mia. kr. er inkl. limousinekørsel, hvilket der skal tages højde for på s. 3, hvor offentlige indkøb af specialkørsel i taxi anslås til ca. 2,5 mia. kr.
s.4: Det fremgår, at det vurderes, at langt hovedparten af specialkørslen leveres af taxivognmænd. Det skal anbefales, at Konkurrencestyrelsen laver en forespørgsel til de enkelte trafikselskaber for at få denne vurdering bekræftet. Det skal i den forbindelse anføres, at udstedelse af EP-tilladelser til udførelse af specialkørsel ifølge Færdselsstyrelsen er stigende.
s. 4, note 14: Konkurrenceredegørelsen 2008 påviste på ingen måde klart, at reguleringen be-grænser konkurrencen mellem taxivognmændene, ligesom analysen manglede en beskrivelse af de hensyn som reguleringen af taxierhvervet tilgodeser, ikke mindst en tilfredsstillende publikumsbetjening. Dette medførte, at de anbefalinger som fremgår af Konkurrenceredegørelsen kom til at bygge på en alt for snæver forståelse af taxierhvervets rolle og betydning.
s. 6, note 18: Dansk Taxi Råd mener ikke, at man kan sammenligne registreringsafgiften for en taxi og registreringsafgiften for en privat bil. Momsfritagelsen og den særlige registreringsafgift skal ses i lyset af, hvad der gælder for andre offentlige transportformer som busser og tog.
s. 6: Det vurderes, at udbudsforholdene for virksomheder, som vil kunne foretage specialkørsel ikke vil få langsigtede skadevirkninger for konkurrencen. Det skal ikke afvises, at denne konklusion er korrekt ud fra en snæver betragtning af konkurrence. Det bør dog anføres, at denne konkurrence samtidig underminerer den samfundsbegrundende befordringspligt, der er pålagt taxierhvervet.
Såfremt ovennævnte giver anledning til spørgsmål, er Konkurrencestyrelsen naturligvis velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Dansk Taxi Råd
Trine Wollenberg
direktør
Skatteministeriet
pafgft@skm.dk
København, den 11. december 2009
Vedr. forslag til ændring af registreringsafgiftsloven (fradrag for fastmonterede barnesæder i taxier)
Dansk Taxi Råd skal ved nærværende fremkomme med vore bemærkninger til ovennævnte forslag.
Vi skal indledningsvis anføre, at vi naturligvis støtter forslaget, som giver taxivognmændene et incitament til at anskaffe sig sæder til taxien, der kan fremme trafiksikkerheden for passageren i taxien. Vi skal i den forbindelse forslå, at også andre former for udstyr, der fremmer trafiksikkerhe-den bliver afgiftsfritaget. Dette er f.eks. udstyr, der advarer og sikrer, at der altid er en fast afstand fra taxien til forankørende biler samt udstyr, der advarer om biler, der overhandler ved vognbane-skift eller cyklister ved højresving.
Konkret til selve lovforslaget, skal vi bemærke, at der i § 8, stk. 6, fremgår at den afgiftspligtige værdi nedsættes med kr. 6.000 pr. eftermonteret (vor fremhævning) sæde. Dette kan godt opfattes som om, at afgiftsnedsættelsen alene gives, såfremt taxivognmanden får eftermonteret sin taxi med disse sæder. Typisk vil en taxivognmand, når han bestiller sin taxi til vælge forskellige former for udstyr, herunder de særlige barnesæder, hvorefter taxien hos bilfabrikanten, vil blive monteret med udstyret. Vi tillader os at gå ud fra, at afgiftsnedsættelsen også i disse situationer, vil gælde og vi vil derfor foreslå, at man i stedet for eftermonteret anvender ordet monteret.
Giver nærværende anledning til spørgsmål, er Skatteministeriet naturligvis velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Dansk Taxi Råd
Trine Wollenberg
direktør
Færdselsstyrelsen
Adelgade 13
1304 København K
fstyr@fstyr.dk
København, den 11. december 2009
Vedr. høring af ændring af taxiloven – j.nr. FS 230-000004
Dansk Taxi Råd skal hermed fremkomme med vore bemærkninger til forslag til ændring af taxiloven vedrørende obligatorisk tv-overvågning i taxier.
Vi har noteret, at der ikke stilles tekniske krav til udstyret, hvilket vi anerkender, idet dette betyder, at de taxivognmænd, der allerede på nuværende tidspunkt har installeret overvågningsudstyr i taxien ikke skal ud og investere i nyt. På trods af, at der ikke stilles tekniske krav skal vi dog forslå, at man anvender teksten kamera-overvågning, idet der således ikke ligger en forventning om levende billeder eller billeder i bevægelse, men blot billeder i en eller anden form, der kan anvendes til at identificere de personer, der har været i taxien.
Hvad angår muligheden for fritagelse for pligten til at installere overvågningsudstyr, jfr. forslagets § 15, stk. 2. finder vi, at forslaget er meget lidt foreneligt med det overordnede princip om, at taxierne skal betjene kunderne alle døgnets timer, hvad enten vognen er tilsluttet et bestillingskontor eller indgår i en telefonvagtordning. Dansk Taxi Råd er således af den opfattelse, at der ikke skal være en fritagelsesmulighed.
Afslutningsvis skal anføres, at vi finder, at der udover skiltning med overvågning i taxiens kabine også bør være skiltning i forbindelse med indstigning i taxien, f.eks. i form af et mærkat i sideruderne på taxien.
Giver nærværende anledning til spørgsmål, er Færdselsstyrelsen naturligvis velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Dansk Taxi Råd
Trine Wollenberg
direktør
Færdselsstyrelsen
Adelgade 13
Postboks 9039
1304 København K
fstyr@fstyr.dk
København, den 2. marts 2009
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (J.nr. FS220-000014)
Dansk Taxi Råd skal hermed fremkomme med vore bemærkninger til høringsforslag vedr. ændring af taxiloven.
Det skal indledningsvis anføres, at Dansk Taxi Råd er positivt indstillet over, at der stilles miljø- og energikrav til taxier og kan derfor overordnet støtte forslaget.
I forbindelse med udformningen af de nærmere miljøkrav til taxierne herunder fastsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet for de nye krav, finder vi det dog vigtig allerede på nuværende tidspunkt at fremkomme med følgende bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i bekendtgørelse om særlige krav til taxier skal fastsættes lempeligere krav til visse limousiner, storvogne og handicapindrettede vogne. Dansk Taxi Råd er helt enig i, at der for storvogne og handicapindrettede vogne til befordring af 7 passagerer eller derover er behov for en lempelse af reglerne af den ene årsag, at der ikke findes biler i energiklasse C, der er egnet til den form for kørsel. Hvad angår limousinerne derimod, har vi de seneste år set en udvanding af dette begreb, idet et køretøj med en limousinetilladelse i større og større omfang anvendes til at udføre kørsel, der efter Dansk Taxi Råd opfattelse alene kan anses for taxikørsel og på ingen måde opfylde taxiloven definitionen af limousinekørsel. Senest har vi set, at region Midtjylland udbyder kørsel med vagtlæger, hvor regionen i sit udbudsmateriale anfører, at byder skal have tilladelse til enten taxi eller limousinekørsel. Dette sker selv om der ikke er tale om en speciel form for kørsel, hvor der er påkrævet et køretøj af særlig indretning.
For at nærværende forslag kan udmøntes i en reel miljøgevinst, er det derfor nødvendigt, at der sker en præcisering af reglerne for, til hvilke formål en limousine må anvendes, således at det sik-res, at limousiner ikke udfører kørsel, der er taxikørsel. Sekundært må der stilles samme miljøkrav til limousinerne som til taxierne.
Det er samtidig vor opfattelse, at Transportministeren ligeledes skal bemyndiges til at stille samme miljøkrav i henhold til busloven. Her tænkes alene på køretøjer indrettet til befordring af færre end 9 passagerer, der er beroende på en bustilladelse (EP-tilladelse) og som udfører kørsel på lige fod med taxierne. Disse køretøjer udfører i større og større grad kørsel for trafikselskaberne.
Hvad angår tidspunktet for ikrafttrædelse af miljøkravene, skal bemærkes, at det er vigtigt at nær-værende lovforslag først udmøntes på det tidspunkt, hvor de bilmærker som er i energiklasse C og som egner sig til taxikørsel er tilgængelig. Her tænkes specielt på, at bilen skal opfylde en række arbejdsmiljømæssige aspekter ligesom den skal være driftsikker og have et godt servicenet, der sikrer, at taxien hurtigt er ude at køre igen efter et nedbrud. Selv om udviklingen sker utrolig hurtigt inden for de forskellige bilmærker er det Dansk Taxi Råd opfattelse, at forslaget tidligst bør træde i kraft i foråret 2010.
Giver nærværende anledning til spørgsmål, stiller vi os naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Dansk Taxi Råd
Trine Wollenberg
direktør
Skatteministeriet
Skatte- og Afgiftsadministrationen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
pskadm@skm.dk
København, den 18. januar 2008
Vedr. ”Fairplay III”
Dansk Taxi Råd skal hermed fremkomme med vore bemærkninger til Skatteministeriets forslag ”Fairplay III”. Vore bemærkninger vedrører alene ændring af registreringsafgiftslovens regler om frikørsel af taxi.
Indledningsvis skal anføres, at Dansk Taxi Råd finder forslaget om, at frikørsel skal ske på kunde-besatte kilometer frem for totalkilometer for ganske positivt. Der er dog en række forhold som det fremlagte forslag ikke tager højde for og som bør gennemtænkes og indarbejdes i forslaget inden det vedtages.
Disse forhold er primære:
• Satsen for omregning af total kilometer til besatte kilometer.
• Udførelse af kørsel uden brug af taxameter jfr. taxibekendtgørelsen § 30
Omregningssatsen
Omregningen af totalkilometer til besatte kilometer er i forslaget sket på baggrund af statistik fra Storkøbenhavns Taxinævn og ansættes til 50 %. Selve statistikken skal ikke anfægtes, men at sta-tistikken er repræsentativ for samtlige taxier i Danmark er imidlertid tvivlsomt.
Der forefindes desværre ikke statistik for taxier uden for Storkøbenhavn, men en rundringning til en række af Dansk Taxi Råds medlemmer giver et billede af besatte kilometer på 40-47 %. Enkelte steder i de tyndt befolkede områder ligger besatte kilometer endda under 40 %. Der bør derfor i forslaget tages højde for, at belægningsprocenten er lavere uden for Storkøbenhavn og omreg-ningssatsen bør derfor fastsættes mellem 40-45 %.
Det skal ligeledes bemærkes, at kommunesammenlægningerne pr. 1. januar 2007 har fået eller får stor betydning for taxiernes kørselsmønster. Kommunerne er geografisk blevet væsentligt større med det til følge, at taxierne efterhånden som de organiseres får længere fremkørselskilometer til en kunde. Dette forhold nedbringer ligeledes andelen af besatte kilometer i forhold til total kilome-ter, hvor vi endnu ikke kender betydningen af de lange fremkørselskilometer.
Udførelse af kørsel uden brug af taxameter
I forslaget går Skatteministeriet ud fra at en væsentlig del af de kilometer, der ikke køres på taxa-meter enten er sort kørsel eller privatkørsel. Det må dog slås fast, at en stor mængde af kørsel, der køres uden aktiveret taxameter er fuldt ud lovligt.
En større og større del af den taxikørsel, der udføres er såkaldte fastpriskørsel – kørsel, der ikke udføres med taxameteret aktiveret. Som eksempel på former for fastpriskørsel er:
• Skolekørsel
• Lægevagtskørsel
• Teletaxa
• Kørsel for trafikselskaberne
• Faste ture for større kunder, f.eks. til lufthavnen
Forslaget tager i sin nuværende form ikke højde for ovennævnte kørsel, hvilket er en stor fejl. Der skal i forslaget indarbejdes en model, hvor fastpriskørsel godskrives til besatte kilometer. Sker det-te ikke vil den vognmand, der udfører fastpriskørsel bliver straffet og vil skulle køre mange kilome-ter førend taxien reelt er frikørt i henhold til nuværende forslag. Dansk Taxi Råd vil gerne medvirke til at finde en løsningsmodel, der kan løse denne problemstilling, hvor vigtigheden af, at der findes en løsning ikke kan understreges nok.
Øvrige bemærkninger
Det skal bemærkes, at den i forslaget krævede taxameterattest bør være den attest, der allerede foreligger for taxien på frikørselstidspunkt. Hermed menes, at vognmanden ikke i forbindelse med en frikørsel skal anskaffe sig en ny taxameterattest blot til dette formål og dermed blot påføres en omkostning til anskaffelse af en sådan. Det forudsættes ligeledes, at der alene skal fremlægges én taxameterattest og således ikke taxameterattester for hele frikørselsperioden.
Det skal ligeledes bemærkes, at forslaget ikke nævner frikørsel af limousiner på besatte kilometer. En limousine har og må ikke have monteret et kontrolapparat som taxierne er forpligtet til og derfor registreres antallet af kundebesatte kilometer ikke i en limousine. Der bør derfor udarbejdes en række krav til, hvordan en limousine skal dokumentere kundebesatte kilometer.
Afslutningsvis skal det forslås, at frikørsel ikke blot skal ske på besatte kilometer men både på besatte og totale kilometer.
Det er os bekendt, at Skatteministeriet afholder informationsmøde den 6. februar om forslaget. Vi ser i den forbindelse gerne en invitation til at deltage i dette møde, hvor vi ligeledes kan redegøre nærmere for vore bemærkninger.
Med venlig hilsen
Dansk Taxi Råd
Trine Wollenberg
direktør
Konkurrencestyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
København, den 15. april 2008
J.nr. 1184-TW
Nærværende er sendt pr. mail samt alm. brev.
Dansk Taxi Råds bemærkninger til udkast til kapitel om konkurrencen i taxierhvervet
1. Overordnede bemærkninger
Kapiteludkastet indeholder mange gode beskrivelser og analyser af taxierhvervet.
Men mens udkastet indeholder en grundig analyse af konkurrencehensynet, så mangler udkastet fuldstændig en beskrivelse og analyse af de andre hensyn, som reguleringen af taxierhvervet og-så skal tilgodese. Vigtigst af alle hensyn mangler en beskrivelse og analyse af hensynet til ”en tilfredsstillende betjening af offentligheden”. Det betyder, at kapiteludkastets reguleringsanalyse bliver partiel, og at kapiteludkastets anbefalinger kommer til at bygge på en alt for snæver forstå-else af taxierhvervets rolle og betydning.
Desuden mangler en egentlig effektivitetsanalyse af taxierhvervet. Det er således på ingen måde sandsynliggjort, at kapiteludkastets anbefalinger kan føre til bedre betjening i form af lavere tak-ster, kortere ventetid og bedre kvalitet end tilfældet er i dag. Erfaringerne fra Sverige og Holland stikker i alle mulige retninger og giver ikke et entydigt billede af, hvordan reguleringen af taxier-hvervet i Danmark bør se ud. Alt tyder i øvrigt på, at en sammenligning af fx kundetilfredsheden og takstniveauet for taxierhvervet i Danmark synes at falde ud til Danmarks fordel.
Forudsætningen for kapiteludkastets anbefalinger til ændret regulering af taxierhvervet er derfor ikke til stede. Det vil kræve, at det kan dokumenteres, at taxierhvervets samfundsmæssige effekti-vitet kan forbedres i form af ”en forbedret betjening af offentligheden” (bedre forsyning, lavere tak-ster, bedre service og bedre kvalitet), og at det kan ske ved gennemførelse af kapiteludkastets anbefalinger. Det er ikke dokumenteret. Og det vil kræve egentlige systematiske og kvantitative benchmarkanalyser af fx omkostninger, takster, service, ventetider, taxitæthed, kvalitet og forbru-gertilfredshed med andre lande og andre reguleringsformer. Der er efter Dansk Taxi Råds opfat-telse risiko for at gennemførelse af kapiteludkastets anbefalinger vil kunne ødelægge et velfunge-rende taxierhverv, som det vil tage år at genopbygge.
Kapiteludkastets anbefalinger om mere intensiv og differentieret prisregulering falder heller ikke i tråd med det fælles ønske om mindre regulering af taxierhvervet.
Når dette er sagt, er det Dansk Taxi Råds ønske, at taxierhvervet til stadighed kan forbedre betje-ningen af offentligheden, og at gældende regler løbende tilrettes, så det bliver muligt. Hensynet til en tilfredsstillende betjening af kunderne og deres behov er målet i denne proces. Konkurrencen er kun et middel.
2. En tilfredsstillende betjening af offentligheden
Det fremgår af taxilovens § 2, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af tilladelser til taxikørsel ud fra hensynet til en tilfredsstillende betjening af offentligheden. Det fremgår desuden af § 34 i taxibekendtgørelse nr. 220, at føreren af en taxi har pligt til at udføre kørsel inden for lan-dets grænser med det antal passagerer, som køretøjet er godkendt til at befordre. Der er pligt til at medtage blinde eller svagtseende personer med førerhund. Kørslen skal foregå uden ophold og omveje.
Taxierhvervet er således en del af den offentlige trafik og er pålagt en lovmæssig kørepligt. Køre-pligten indebæ