Folketinget har vedtaget ændring af registreringsafgiftsloven, således at taxier, der inden afgiftsberigtigelsen er forsynet med integreret barnesæder, får en nedsættelse af den afgiftspligtige værdi med 6000 kr. pr. sæde. Forslaget gælder for alle taxier, der er anmeldt til registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer fra og med den 1. januar 2010. Såfremt man har indregistreret en taxi med integreret barnesæde og ønsker at få omberegnet afgiften på grund af den nye ændring, så skal dette ske hos SKAT senest den 30. september 2010.