![]() |
Dansk Taxi Råd (DTR) er landsdækkende erhvervs- og interesseorganisation for taxivognmænd i Danmark. Organisationen repræsenterer mere end 4000 taxier. Det svarer til omkring 80% af landets taxivognmænd og mere end 95% af landets taxiselskaber.
Dansk Taxi Råd tjener som erhvervspolitisk organ over for de offentlige myndigheder og er alene en erhvervs- og interesseorganisation. Det betyder, at man kan melde sig ind, uanset om man er medlem af en arbejdsgiverforening eller ej.
Dansk Taxi Råd fik sit navn og sin forretningsorden på et møde den 19. januar 2000 og blev officielt vedtaget af medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling den 13. august 2003. Med dannelsen af Dansk Taxi Råd blev der skabt én organisation, der samlede de danske taxivognmænd.