17-12-2015

Taxier ikke omfattet af transportøransvar

Taxierne er ikke omfattet af det transportøransvar, som Folketinget vedtog sidste fredag. Ansvaret gælder alene bus, tog og luftfart. Med den ny lov har transportministeren fået mulighed for at pålægge transportører inden for bus, tog og luftfart at kontrollere, at deres rejsende ind i Danmark rent faktisk har lov at rejse ind i landet. Dette gælder som sagt ikke taxierne. Imidlertid er der al mulig grund til alligevel at være opmærksom. I en dom fra 2008 blev en tysk taxichauffør dømt for menneskesmugling, da han kørte afghanere uden tilladelse til at rejse ind i Danmark fra Flensborg og over den dansk-tyske grænse.

”Taxiførerne skal være meget opmærksomme på, hvem de kører med, da de risikerer en sag om menneskesmugling. De har ikke et egentlig ansvar for at kontrollere som transportører, men dermed ikke sagt, at det ikke kan få konsekvenser. Hvis en chauffør bliver bestilt til en tur i Tyskland, hvor han skal køre vedkommende til Danmark, så kan der var tale om en helt almindelig forretningsrejsende, men netop i sådan en situation skal man udvise ekstra opmærksomhed og simpelthen bruge den sunde fornuft, som chaufførerne til alle tider bruger, når de samler kunder op. Er man det mindste i tvivl om den person, man står over for, rent faktisk har lov til at rejse ind i Danmark eller bliver den mindste mistanke vakt, så er det i orden at takke nej til turen”, siger Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd. 

Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter