Politi vil klippe flere plader

Politi fortsætter med at klippe Uber.plader og anklagemyndigheden overvejer konfiskation af Uber-chaufførers indtjening

07-02-2017 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Mandag i denne uge blev der igen afsagt en række domme i Københavns Byret mod Uber-chauffører, der har kørt ulovlig taxikørsel i deres privatbiler for Uber. De har altså fået den første advarsel i retten og trodser de den og fortsætter Uber-kørslen, så klipper politiet pladerne, hvis de bliver taget i en kontrol. Så kontant er meldingen fra sektionsleder og vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, Allan Teddy Wadsworth-Hansen.

”Vores indstillingen er klar. Pladerne bliver klippet anden gang, tredje gang og fortsætter Uber-chaufføren med bare at betale for et nyt sæt plader og køre videre, så er vi opmærksomme på at tage kontakt til anklagemyndigheden for at undersøge mulighederne for at gribe yderligere ind”, siger Allan Teddy Wadsworth-Hansen.

En yderligere indgriben kunne være konfiskation af den indtjening som Uber-chaufføren får gennem den ulovlig kørsel. Justitsminister Søren Pape Poulsen, konservative oplyser, at Københavns Politi på baggrund af Østre Landsrets dom i november sidste år, hvor en Uber-chauffør blev idømt bøde på 6.000 kroner for overtrædelse af taxilovgivningen, overvejer, om der i fremtidige sager mod Uber-chauffører skal nedlægges påstand om konfiskation af ulovlig fortjeneste. Det fremgår af et svar på et udvalgsspørgsmål stillet af socialdemokraternes Mattias Tesfaye.

Præcis på linje med retspraksis overfor taxichauffører, der også risikerer at få konfiskeret deres indtjening, hvis de ikke har orden i blandt andet kørekort og førerkort. Lige nu er der en sag ved Retten på Frederiksberg, hvor en vognmand og chauffør risikerer konfiskation af op til 648.000 kroner, fordi chaufføren kørte med udløbet erhvervskørekort og førerkort hen over 111 arbejdsdage.

Advokaturchef Vibeke Thorkil- Jensen oplyser til 3F, at politiet i øjeblikket overvejer konfiskation hos Uber-chaufførerne, men kommenterer ikke tiltaget yderligere.

Se hele spørgsmålet fra Mattias Tesfaye og svaret fra Søren Pape her. http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/TRU/spm/224/index.htm



Relaterede Nyheder

Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter