Skattecentraler i drift

Frogne A/S anbefaler lignende system som de ny svenske ”redovisningscentraler” i Danmark – det vil sikre lige konkurrence

10-05-2017 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Sidste mandag blev den første svenske ”redovisningscentral” sat i drift i Sverige. Fremadrettet skal samtlige taxier i Sverige sende taxameteroplysningerne videre til en server i taxiselskabet, som skattemyndighederne har adgang til. Det svenske taxiforbund har arbejdet på dette tiltag i 15 år i forsøget på at hjælpe de seriøse taxivirksomheder i Sverige og glæder sig derfor over, at omsætningsrapporteringen nu endelig er i gang.

”Vi er glade for, at loven er trådt i kraft. Vi vil gerne værne om de seriøse selskaber i det svenske taxierhverv. Indførelsen af ”redovisningscentralerne” giver mulighed for, at beskatning og konkurrence kan ske på lige vilkår”, siger Claudio Skubla, direktør i det svenske taxiforbund.

I Danmark sad Kaare Frogne klar den 1. maj og ventede ved skærmene på idriftsættelsen af disse skattekontrol-centraler, men spændingen udeblev for direktøren fra Frogne A/S, der har et stort marked for trafikdirigeringsanlæg i Sverige.

”Der skete ingenting. Det kom i gang, men de biler, som vi har udstyr i, kommer først på hen over efteråret, så vi kunne ikke mærke den store forskel. Men senest i maj 2018 skal alle være på”, forklarer Kaare Frogne, som også har spillet ind med viden til de danske politikere i forhold til bestemmelserne om skattekontrol i en ny dansk taxilov.

”Politikerne har været meget inspireret af den svenske model med ”redovisningscentraler”. Jeg håber for taxibranchen, at det også bliver indført i Danmark. Det ville være godt, fordi det giver et jævnt og lige marked, og ingen er tvivl om, at der bliver konkurreret på lige vilkår og ikke på skattebetaling”, siger Kaare Frogne.

I Sverige er det Transportstyrelsen, der har ansvaret for at registrere skattekontrol-centralerne, mens certificeringen er overladt til et privat firma. Indtil videre er kun en central godkendt, men flere ansøgninger er under behandling i øjeblikket. Af samme grund fortsætter skattemyndighederne med rutinekontroller af taxiselskaberne, indtil teknikken og procedurerne omkring de ny centraler er helt på plads frem mod maj næste år.



Relaterede Nyheder

Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter