S vil have pirattaxier stoppet

Rasmus Prehn (S) benyttede onsdagens spørgetime til at spørge transport-, bygnings- og boligministeren, om ministeren vil stoppe pirattaxi-konceptet Urban Go

31-01-2018 | Tekst: Nikolas Nemeth | nn@taxi.dk

Spørgsmålet kommer i forlængelse af, at Radio 24/7 for nylig i en reportage kunne afsløre, at Urban Go åbenlyst udfører taxikørsel og ikke fragtkørsel som de ellers påstår. Ministeren kvitterede med klart og utvetydigt at tilkendegive, at Urban Go bryder taxiloven, hvilket har resulteret i, at de sammen med fire andre taxi-pirattjenester, er blevet politianmeldt af Trafikstyrelsen. I forlængelse heraf spurgte Rasmus Prehn ministeren, om hans holdning til at ministerens partifælle, Joachim B. Olsen, åbenlyst fortalte i udsendelsen, at han gladeligt benytter og tilmed promoverer Urban Go. Dertil kunne ministeren oplyse, at han ikke er bekendt med Joachim B. Olsens transportvaner, men at han personligt ikke ville benytte Urban Go, da de bryder taxiloven.

Sidste del af spørgetiden benyttede Rasmus Prehn til at henvise til, at Radio 24/7 i deres reportage også kunne dokumentere, at flere af chaufførerne hos Urban Go har et meget tvivlsomt forhold til det at betale skat af deres indtjening. Dette med henvisning til, at en af chaufførerne i programmet oplyste, at han nytårsaften tjente hele 7000 kr. på at køre app-baseret pirattaxikørsel. De 3000 kr. ved at køre for Urban Go, mens 4.000 kr. skete sort uden om Urban Go. Dette efter chaufførens eget udsagn ved at benytte en udbredt praksis blandt chaufførerne hos Urban Go. En praksis der handler om at få kunderne, der har bestilt en Urban Go tur, til via deres app at afmelde turen, når de møder frem, hvorefter turen afregnes uden om Urban Go. Transport-, bygnings- og boligministeren tilkendegav, at han ikke bryder sig om, at chaufførerne snyder i skat, men at han modsat spørgeren, Rasmus Prehn, ikke kunne se et problem i, at man lader nye teknologier erstatte de eksisterende kontrolkrav jf. taxameter og sædefølere.



Relaterede Nyheder5

Læs også

Landtaxier sikres
Ny aftale kan sikre taxibetjening i landdistrikterne
Læs mere
Regler om ID
Svensk politi gør opmærksom på, at reglerne om ID også gælder for danske taxichauffører
Læs mere
Underleverandører
Fynbus indskærper regler om brug af underleverandører
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter