Dantaxi 4x48 er sat til salg

Danmarks største taxiselskab kan blive det første handlede taxiselskab i Danmark

07-06-2018 | Tekst: Nikolas Németh | nn@taxi.dk

Ved en generalforsamling i april blev vognmændene, der alle ejer en del af landets største taxiselskab, Dantaxi 4x48, enige om, at et nyt ejerskab er vejen frem. Her stemte 94 pct. af de fremmødte ja til bestyrelsens forslag om at sælge taxiselskabet.

Salget skal ses som en direkte konsekvens af den nye taxilov, der har løsnet grebet om branchen - og giver flere muligheder for at udvikle forretningen og nye koncepter. Det er ikke selskabets 1400 vogne, der er til salg. De vil fortsat tilhøre vognmændene. Derimod er det bestillingskontoret/kørselskontoret, kundedatabaser samt for eksempel rettighederne til taxi-appen Moove med cirka 100.000 brugere, der kan overgå til en evt. køber. Det er PwC Corporate Finance, der skal stå for at finde en køber og realisere et evt. salg.

 Det rigtige tidspunkt

Når vi vælger at sætte til salg nu, er det, fordi vi anser tidspunktet for at være det mest optimale. Både set i relation til vores nuværende ejere, vognmændene, og overfor en mulig køber. For den rigtige køber er der et uopdyrket potentiale i virksomheden og i markedet generelt, der kan udnyttes. Vi har en bundsolid økonomi og har gennem mange år bevist, at vi er i stand til at ekspandere og hele tiden tjene penge i et marked, der hidtil har været meget reguleret. Også derfor mener vi, at vi er interessante for en potentiel køber”, lyder det fra selskabets direktør Carsten Aastrup.

Dantaxi og 4x48 blev i januar 2017 sammenlagt og blev til Danmarks største taxiselskab Dantaxi 4x48. Selskabet udfører taxikørsel i 54 kommuner i Danmark og har en samlet omsætning på 1,6 mia. kr.



Relaterede Nyheder5

Læs også

Tidligere transportminister afventer sag mod Uber
Magnus Heunicke (S) har stillet to paragraf 20. spørgsmål til justitsministeren
Læs mere
Sagskomplekset mod Ubers chauffører intensiveres
Flere end 1.500 sager mod Uber-chauffører skal nu vurderes af anklagemyndigheden efter højesteretsdomme
Læs mere
Pirattaxi skal betale 50.000 kr. i bøde
Skærpet bødestraf taget i brug
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter