Danskerne vil dele taxiture

Ny rapport om samkørsel viser, at de fleste danskere er villige til at tage passagerer med

20-06-2018 | Tekst: Nikolas Németh | nn@taxi.dk

Fra 2007 til 2017 er bestanden af køretøjer i Danmark steget fra cirka 2 millioner til næsten 2,5 millioner, viser tal fra Danmarks Statistik, mens belægningsgraden i personbiler er i Danmark 1,31 personer per bil. Når man alene ser på transport til og fra arbejde ligger belægningsgraden på bare 1,05. Én af måderne til at begrænse trængslen og reducere transportens CO2-udledning på, er samkørsel, hvor flere transporterer sig i samme bil, hvilket har fået Ingeniørforeningen (IDA) til at spørge et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (godt 2.000 personer) om deres holdning til samkørsel. 

Analysens hovedkonklusioner viser at størstedelen af de adspurgte 18-70 årige i undersøgelsen er villige til at tage passagerer, fx naboer eller andre i kvarteret, med i deres bil på vej til/fra arbejde eller andre steder. 40% svarer ’ja, måske’ og 17% svarer ’ja, helt klart’. Der er endda endnu flere som er villig til at dele en taxi med andre passagerer, som man ikke kender, hvis regningen kan deles. Her er det 45%, der svarer ’ja, måske’ og 27% der svarer ’ja, helt sikkert’. Dansk Taxi Råds direktør, Trine Wollenberg, finder analysens konklusioner interessante. ”Analyser understøtter jo, at udviklingen på nok vil gå hen imod, at biler bliver noget man deler, i stedet for at eje, i fremtiden. Den udvikling vil sammen med den stigende digitalisering og automatisering også fremme samkørsel på de kortere afstande på sigt, hvor jeg tror, at der kan opstå nogle spændende koncepter omkring samkørende deletaxier”.

Under forhandlingerne om ny taxilov pointerede Dansk Taxi Råd flere gange vigtigheden af, at man fastholdte en klar skelnen mellem den "reelle samkørsel" fra tjenester, som hører under erhvervsmæssig befordring og dermed kan hæmme den reelle samkørsels positive samfundsmæssige gevinster, da juridiske gråzoner utilsigtet kan være med til at underminere regulær samkørsel. Partierne bag den nye taxilov valgte at opretholde en klar skelnen mellem den "reelle samkørsel" og erhvervsmæssig befordring, hvor en passager skal en tur, som chaufføren kører for at tjene penge.

Læs hele rapporten her: https://ida.dk/sites/default/files/samkoersel_ida_analyse_feb-2018.pdf

 



Relaterede Nyheder5

Læs også

El-taxier i Holland
En kombination af gulerod og pisk har udbredt brugen af el-taxier i Amsterdam og Schiphol Lufthavn
Læs mere
Pirattaxi står til 35.000 kr. i bøde
20-årige pirat-taxichauffør er blevet sigtet for pirattaxikørsel
Læs mere
Dispensation kun for førerkort
Frit lejde gælder indtil videre kun ansøgninger om fornyelse af eksisterende førerkort
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter