3. ansøgningsrunde

Nye regler for garanti ved 3. ansøgningsrunde

27-06-2018 | Tekst: Nikolas Németh | nn@taxi.dk

Den tredje lodtrækning om tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring forventes at finde sted den 31. august 2018, hvor der kan ansøges om tilladelser i perioden 1. juli – 12. august 2018.

Proceduren for lodtrækning er ændret, da der ikke længere samtidig med ansøgningen betales afgift for det ansøgte antal tilladelser. Det er til gengæld et krav for at deltage i lodtrækningen, at ansøgeren dokumenterer at opfylde egenkapitalkravet i forhold til det ansøgte antal tilladelser.

Det bliver således et krav, at egenkapitalen dokumenteres samtidig med, at der ansøges om tilladelser til erhvervsmæssig persontransport, eller senest 14 dage efter ansøgningen er indsendt. Hvis din egenkapital ikke dokumenteres på den måde, som fremgår af vores vejledninger, senest 14 dage efter ansøgningen er indsendt, vil ansøgningen ikke komme i betragtning ved lodtrækningen. Du har ikke mulighed for fristforlængelse. Styrelsen modtager ikke ansøgninger eller dokumentation efter ansøgningsperiodens udløb. Vær opmærksom på, at du derfor kan have mindre end 14 dage til at fremsende dokumentation, hvis du ansøger tæt på ansøgningsperiodens udløb.

Egenkapitalen skal dokumenteres for den virksomhed, der ansøger. En virksomhed kan ikke overfor styrelsen stille garanti for en anden virksomhed.

Du kan læse nærmere om dokumentation af egenkapitalen i:

Vejledning om dokumentation for egenkapitalkravet ved revisorerklæring og vejledning om dokumentation for egenkapital ved garantistillelse

Pengeinstitut eller forsikringsselskab skal forud for lodtrækningen afgive forhåndstilsagn om at ville stille garanti, såfremt opfyldelse af egenkapitalkravet skal ske ved garanti. Den egentlige garanti skal stilles i fald virksomheden tildeles tilladelse(r) ved lodtrækning.



Relaterede Nyheder5

Læs også

El-taxier i Holland
En kombination af gulerod og pisk har udbredt brugen af el-taxier i Amsterdam og Schiphol Lufthavn
Læs mere
Pirattaxi står til 35.000 kr. i bøde
20-årige pirat-taxichauffør er blevet sigtet for pirattaxikørsel
Læs mere
Dispensation kun for førerkort
Frit lejde gælder indtil videre kun ansøgninger om fornyelse af eksisterende førerkort
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter