Rejseplanen udvider med taxi i Kbh

Moove bliver en del af Rejseplanen i forbindelse med en stor konference om ITS

30-08-2018 | Tekst: Nikolas Németh | nn@taxi.dk

Samkørsel, delebiler, taxi og delecykler skal være en del af Rejseplanens nye app, MinRejseplan, der går i luften 1. september i København.

Tjenesten skal gøre det lettere for personer at komme fra A til B og ikke kun som hidtil ved hjælp af busser, tog og metro, men nu viser den også, hvor hurtigt en tur er med for eksempel en taxi eller via den nærmeste delebil. Samtidig viser tjenesten, hvilken rejseform der er den billigste for brugeren

” I bund og grund håber vi, at vi kan være med til at gøre danskerne mere mobile og kan øge brugen af den kollektive trafik, fordi man kan se, hvordan man kan komme fra A til B på en nemmere måde”, siger administrerende direktør i Rejseplanen A/S Christina Hvid.

Projektet lanceres, testes og evalueres i forbindelse med en stor konference om intelligente transportsystemer, ITS World Congress, i Bella Center 17.-21. september

Konferencens 4.000 delegerede fra hele verden bliver koblet på MinRejseplan, og Københavns Kommune finansierer deres brug af kollektiv trafik under opholdet i hovedstaden.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) håber, at konferencen vil sætte gang i en masse nye tiltag.

”Jeg tror og håber, at vi i de kommende år vil se flere kreative og brugervenlige løsninger på transport- og rejseområdet, også private, som vi kender det fra for eksempel parkeringsapps. Det forudsætter, at den offentlige trafiksektor arbejder videre med deling af transportdata, som Rejseplanen allerede gør i et vist omfang”, siger han i en pressemeddelelse.

At taxien nu indgår som transportform i MinRejseplan, på linje med f.eks. bus og tog, har allerede været en realitet siden maj måned, hvor Nordjyllands trafikselskab lancerede app'en MinRejseplan, hvor Dantaxi 4x48s app MOOVE, der blev tilmeldt MinRejseplan på taxifronten. Nu kan københavnerne også finder Moove i Rejseplanen pr. 1. september.



Relaterede Nyheder5

Læs også

Tidligere transportminister afventer sag mod Uber
Magnus Heunicke (S) har stillet to paragraf 20. spørgsmål til justitsministeren
Læs mere
Sagskomplekset mod Ubers chauffører intensiveres
Flere end 1.500 sager mod Uber-chauffører skal nu vurderes af anklagemyndigheden efter højesteretsdomme
Læs mere
Pirattaxi skal betale 50.000 kr. i bøde
Skærpet bødestraf taget i brug
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter