Ringsted lukker for Flextur i byzonen

Det vil ikke længere være muligt at køre mellem to adresser i byzonen, fordi det konkurrerer med den øvrige kollektive transport i byen

13-03-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

I morgen begynder et forsøg med nye regler for Flextur i Ringsted Kommune. Det vil ikke længere være muligt at køre mellem to adresser i byzonen. Flextur var tænkt som et supplement til buskørsel i landområder, hvor der ikke er samme frekvens og tilgængelighed af buskørsel som i byzonen for Ringsted og Benløse. Imidlertid har det vist sig, at hver fjerde tur med Flextur er mellem to adresser inden for byzonen i Ringsted og Benløse. Kommunen har derfor vurderet, at det er i konkurrence med kommunens indsats på den kollektive trafik og i strid med kommunens intentioner med Flextur-ordningen og ændrer altså derfor reglerne.

Det vil forsat være muligt at køre fra byzonen til en adresse udenfor, og den anden vej fra en adresse uden for byzonen til en adresse indenfor. Til brug for kørsel inden for byzonen i Ringsted og Benløse, er der mulighed for at anvende de almindelige rutebusser eller taxi.

I Næstved Kommune har man valgt en anden forsøgsordning inden for Flextur end i Ringsted, og derfor vil det i øvrigt ikke være muligt at benytte Flextur til kørsel mellem byzonen i Ringsted/Benløse og de ni byzoner i Næstved Kommune.


Læs også

Flextur bliver dyrere
Flextur i Frederikssund bliver nu 12 kroner dyrere på de første kilometer
Læs mere
Det landsdækkende prisloft
Overgang til beregning af takster efter landsdækkende prisloft
Læs mere
Fremvisning af grønne køretøjer
Region Hovedstaden inviterer taxibranchen til fremvisning af grønne køretøjer til taxibrug
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter