Øget svensk fokus på taxier

Det er ikke et krav men til gengæld særdeles klogt at tjekke ID hos kunderne, inden man kører dem over Øresundsbroen

10-02-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

De københavnske taxier krydser Øresund godt 60 gange dagligt. Turene til Sverige stiller i den nuværende flygtningesituation, større krav til taxichaufførerne, der skal vurdere, om de kunder, der sætter sig ind i taxien og gerne vil køres til Sverige, rent faktisk har et lovligt ærinde og de rette papirer, så de kan komme ind i landet. Ellers risikerer de i sidste ende at blive dømt for menneskesmugling. Og det svenske politi, der i søndags anholdt en dansk taxichauffør med mistanke om menneskesmugling, har øget fokus på danske taxier.

”Den enkelte taxichauffør skal danne sig en opfattelse af hvem, de tager med som kunde. Hvem har de i bilen og hvorfor? Det er ikke et krav, at de skal kontrollere id hos kunderne, men det er nok meget klogt”, siger Ewa-Gun Westford, der er talsperson for det svenske politi.

Samme melding er Dansk Taxi Råds direktør kommet med gentagne gange i den forløbne uge.

”Vi har haft mange pressehenvendelser omkring taxiturene over Øresund og hvad vi råder vore medlemmer til. Jeg bliver nødt til at gentage mig selv – brug din sunde fornuft. Som taxichauffør må du gøre op med dig selv, om du vil forlange at se id på alle kunder, dem du finder mistænkelige eller om du slet ikke vil kræve id, fordi du finder det grænseoverskridende. Det må være op til den enkelte. Men er man det mindste i tvivl om, hvem man egentlig har i bilen og hvorfor vedkommende sidder der, så må vi anbefale, at man siger nej tak til turen”, siger Trine Wollenberg.

Og der er god grund til at være opmærksom, hvis man er en af de 60, der trækker en tur over Øresund om dagen. En person, privat eller som taxichauffør, der hjælper en anden til ulovlig indrejse i Sverige, risikerer nemlig bøde eller fængsel i op til to år.

Selv om fokus lige nu er på Øresundsbroen med skærpet opmærksomhed fra politiets side, så gælder samme forholdsregler i det danske grænseland mod Tyskland, hvor taxichaufførerne også skal udvise ekstra stor opmærksomhed over for de kunder de eventuelt skal køre over grænseovergange.

 


Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter