Taxier ikke omfattet af transportøransvar

Taxiførerne skal være meget opmærksomme på, hvem de kører med, da de risikerer en sag om menneskesmugling

07-01-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Selv om regeringen mandag i denne uge indførte kontrol ved Danmarks grænser til Tyskland, så er der ikke tale om transportøransvar på nuværende tidspunkt. Kontrollen foregår ved stikprøver og udføres indtil videre af staten selv i form af politibetjente. Ved den dansk/svenske grænse har Sverige indført transportøransvar, men heller ikke her er taxien omfattet.

Dansk Taxi Råd har fået mange henvendelser fra både vognmænd og medier med spørgsmål til transportøransvar, som altså kun gælder bus, tog og skibs- og luftfart. Selv om ansvaret ikke gælder for taxierne, så opfordrer Dansk Taxi Råds direktør alligevel taxiførerne om at udvise særlig opmærksomhed.

”Taxiførerne skal være meget opmærksomme på, hvem de kører med, da de risikerer en sag om menneskesmugling. De har ikke et egentlig ansvar for at kontrollere som transportører, men dermed ikke sagt, at det ikke kan få konsekvenser. Hvis en chauffør bliver bestilt til en tur i Tyskland, hvor han skal køre vedkommende til Danmark, så kan der var tale om en helt almindelig forretningsrejsende, men netop i sådan en situation, skal man udvise ekstra opmærksomhed og simpelthen bruge den sunde fornuft, som chaufførerne til alle tider bruger, når de samler kunder op. Er man det mindste i tvivl om den person, man står over for, rent faktisk har lov til at rejse ind i Danmark eller bliver den mindste mistanke vakt, så er det i orden at takke nej til turen”, siger Trine Wollenberg.


Læs også

Bedre mobilitet på landet kræver fleksible løsninger
Tendensen med en faldende taxidækning i landdistrikter har været i gang i en del år. Der er mange udfordringer, men der er også muligheder for at forbedre mobiliteten på landet.
Læs mere
Ingen tilskud til grøn omstilling
Regeringens klimaplan blottet for økonomiske incitamentsstrukturer på taxiområdet, hvilket underminerer den ønskede målsætning
Læs mere
Slut med Euroshell kort på Circle K
Fra 1. november kan man ikke længere benytte Euroshell kort på Circle K stationer
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter