Medvind til bornholmske taxier

Taxierne på Bornholm har vundet kørsel for trafikselskabet og det er med til at bevare taxibetjeningen på øen

14-04-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Efter en trang tid lysner det nu for de bornholmske taxier. Et nyt udbud har nemlig sendt kørsel ind i øens taxier. Dantaxi Bornholm har vundet to garantibiler og en kontakt på variabel kørsel, mens TaxiNord i Allinge med vognmand Flemming Blem-Jensen bag rattet har vundet tre garantibiler med kørsel for øens trafikselskab. Sidste gang kørslen var i udbud, var det med så kort varsel og så skrappe krav til køretøjer og samme chauffør på både morgen- og eftermiddagsture, at det var vanskeligt for taxierne at efterleve kravene og være konkurrencedygtige på prisen. Men denne gang har de haft bedre tid til at anskaffe det rigtige materiel, og så er kravet om samme chauffør morgen og eftermiddag skrottet.

”Vi kan køre med en chauffør om morgenen og en anden om eftermiddagen. Det har været helt afgørende for, at vi har kunnet byde ind med en skarp pris. Vi er utroligt glade for, at vi har fået kørslen tilbage i taxierne. Det lægger jo grundlaget for forretningen de næste tre år og er helt afgørende for at bevare taxibetjeningen på nuværende niveau på øen. Det er rigtig godt for Bornholm, at der er blevet lidt kørsel til alle. Det er med til at bevare taxierne og for nogen kan det faktisk være med til at redde deres forretning fra lukning”, siger Benny Jensen fra Dantaxi Bornholm.

Kørslen begynder til august og kontrakterne løber tre år frem med mulighed for op til et års forlængelse.


Læs også

Fokus på Urban Go
Radio 24/7 sætter fokus på Urban Go, der slår sig op på at være et fragtfirma, selvom det er tydeligt for enhver, at de kører pirattaxikørsel
Læs mere
Praktikplads AUB
I disse dage modtager landets arbejdsgivere, herunder en række taxivognmænd brev vedrørende Praktikplads AUB.
Læs mere
Uber chauffører dømt igen
Østre Landsret stadfæster store bøder til fire Uber chauffører. Dommen kan bane vej for sager mod 1500 Uber chauffører
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter