Uber-sag udskudt til juni

Retten nåede kun at gennemgå fire af seks sager og Uber-chaufførerne svarede mangefuldt og havde hukommelsessvigt

27-04-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Københavns Byret blev i går udsat for den klassiske Uber-manøvre med at trække tiden. De to Uber-advokater brugte de første to timer på først at forlange domsmænd og da de var på plads, så forlange at sagen blev udsat. Dommer Grethe Jørgensen afviste en udsættelse og omkring kl. 13.30 gik de egentlige retssager i gang, der skulle være begyndt kl. 9.30. Uber-advokat Bettina Hald Engmark meddelte inden middag, at hun ikke kunne være i retten om eftermiddagen og sagerne mod hendes to tiltalte måtte således udskydes ligesom selv domsafsigelsen. Efter en kaotisk kalender-seance mellem dommeren og de to Uber-advokater – Bettina Hald Engmark med på en telefon – lykkedes det at finde en dato i en fjern fremtid. Fredag den 17. juni skal de to sidste sager for og herefter kan der afsiges dom eller dommeren kan optage sagen til dom og har så 14 dage til komme med en dom.

Der var således kun fire ud af de seks tiltalte Uber-chauffører, der afgav forklaring i retten i går. Første tiltalte var fra Kina. Det var også svaret på, hvornår han var født. Et meget godt og generelt billede på de fire afhøringer, der fandt sted fra kl. 13.30 og frem. De var præget af sprogproblemer og et hukommelsesbesvær hos chaufførerne. De kunne ikke huske, hvornår de havde kørt, hvem de havde kørt med, hvorhen de havde kørt. Og slet ikke hvorfor, de havde kørt.

”Jeg gør det for at tjene lommepenge”, svarede den første tiltalte, men kom så i tanke om, at han lige havde kaldt Uber for samkørsel og det må man ikke tjene på og derfor er det jo ikke ulovligt.

”Eller for at hjælpe folk”, tilføjede han så.

Tiltalte nummer to forklarede, at han heller ikke troede, Uber var ulovligt. Tiltalte nummer tre svarede, at det er dejligt, at han ikke behøvede at svare og det gjorde han så overhovedet heller ikke. Det samme gjaldt tiltalte nummer fire.

De to sidste sager kommer altså for retten den 17. juni, hvorefter der ventes en dom.


Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter