JYSK Taxi mangler vognmænd

Risikerer at sige nej til 200.000 erhvervsture om året, fordi der mangler vognmænd til at løfte opgaven i JYSK Taxi

19-05-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Erhvervskunderne elsker JYSK Taxi, der det seneste år har haft en omsætningsfremgang på 69 procent. Men vognmændene svigter og derfor risikerer JYSK TAXI lige nu at måtte sige nej til kontraktkørsel på mere end 200.000 ture årligt. Siden selskabet JYSK Taxi, som har til formål at yde landsdækkende taxikørsel for erhvervskunder, for alvor gik i luften i april sidste år har interessen fra erhvervslivet været stor. Så stor at JYSK Taxi i flere tilfælde har været nødt til at afvise virksomheder, som ønsker at tegne kontrakt med JYSK Taxi om landsdækkende taxikørsel. Årsagen er, at JYSK Taxi mangler taxiselskaber som samarbejdspartnere i en del jyske byer, som virksomheden meget gerne vil tilbyde også at dække.

”Lige nu sidder jeg og overvejer at sende biler til en større jysk by et godt stykke herfra. Det er jo galskab at trække biler så langt, når vi lige så godt kunne samarbejde med de helt lokale taxiselskaber til alles fordel”, siger Astrid Donnerborg, administrerende direktør i JYSK Taxi og Aarhus Taxa, der sammen med Horsens Taxa udgør grundstammen i JYSK Taxi.

Helt konkret er JYSK Taxi på stående fod i forhandlinger, som kan resultere i, at selskabet må sige nej til kontraktkørsel på mere end 200.000 ture årligt samlet set, fordi selskabet har brug for flere samarbejdspartnere i andre byer.

”Det undrer mig, at vognmændene tøver i denne situation. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke står i kø for at blive en del af JYSK Taxi. Taxiselskaberne kan jo selv vælge i hvilken grad, de ønsker at være med”, siger Astrid Donnerborg.


Læs også

Fokus på Urban Go
Radio 24/7 sætter fokus på Urban Go, der slår sig op på at være et fragtfirma, selvom det er tydeligt for enhver, at de kører pirattaxikørsel
Læs mere
Praktikplads AUB
I disse dage modtager landets arbejdsgivere, herunder en række taxivognmænd brev vedrørende Praktikplads AUB.
Læs mere
Uber chauffører dømt igen
Østre Landsret stadfæster store bøder til fire Uber chauffører. Dommen kan bane vej for sager mod 1500 Uber chauffører
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter