I kamp med de store

Inger Therkildsen føler ikke, at der er plads til landvognmændene og de små i Dansk Taxi Råd efter gårsdagens valg

09-06-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Inger Therkildsen fra Kalø Taxi på Djursland kæmpede indædt for en plads i bestyrelsen, men den lille vognmand med bare to tilladelser måtte se sig slået trods et imponerende benarbejde, hvor det var lykkedes hende at samle over 300 stemmer for sit kandidatur. I to omgange var hun i omvalg om en post. Først mod John Lindbom, Dantaxi og siden mod Tadzudin Kasami, Taxa Fyn. Begge gange fik hun godt 350 stemmer, men det rakte ikke til en plads i bestyrelsen.

Hun mener, at bestyrelsen har fortolket vedtægterne forkert omkring valgproceduren ved at foretage omvalg mellem de to kandidater med flest stemmer i stedet for at lade begge kandidater være valgt, når der er tale om valg til flere poster.

”Bestyrelsen har tilrettelagt det, så de kunne vælge sig selv igen. Jeg havde jo sagt på forhånd, at det nok ville blive svært for os små at få repræsentation i bestyrelsen, men jeg håbede, at bestyrelsen faktisk mente det, når de sagde, at vi skulle have alle med. Havde jeg vidst, at det ville blive sådan her, så var jeg aldrig mødt op”, siger Inger Therkildsen fra Kalø Taxi.

Hun siger selv, at hun er dybt rystet over den måde, som valget foregik på og de store selskabers dominans i Dansk Taxi Råd.

”Når de opfører sig, som vi frygtede, så må vi overveje, om vi stadig skal være her. Før vi tog afsted i går skrev jeg en seddel med de navne, som jeg regnede med ville komme i bestyrelsen, hvis de spillede beskidt. Da vi kom tilbage, viste jeg den til de andre – det gik præcis som vi frygtede”, siger Inger Therkildsen.

Hun håber nu at det bliver muligt at nedsætte et udvalg for landvognmænd og små bestillingskontorer med under 30 tilladelser, som hun kan stå i spidsen for og gennem foretræde for bestyrelsen komme videre med de små foreningers meninger og holdninger til arbejdet i Dansk Taxi Råd.

”Hvis ikke det lader sig gøre, så er der ikke mere at komme efter for os små vognmænd i Dansk Taxi Råd”, erkender Inger Therkildsen.


Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter