Ny forskning i taxifaget

Knap 300 sider kortlægger taxibranchens historie, organisering og ser på mulighederne for en grønnere taxibranche

15-06-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

De sidste tre år har Hannah Villadsen Ellingsgaard dykket dybt i taxibranchen og netop udgivet og forsvaret en PhD afhandling med titlen ”Hvor skal vi hen?”. Afhandlingen afsøger de sociale og strukturelle åbninger for klimatiltag i taxibranchen. Hannas Villadsen Ellingsgaard har samarbejdet med tre jyske taxiselskaber – Herning Taxa, Esbjerg Taxa og Dantaxi Viborg og de interviews, som dele af afhandlingen er baseret på, er foretaget blandt chauffører og vognmænd fra de tre selskaber. De interviewede er på baggrund af deres besvarelser delt op i fire grupper, som er kendetegnene for tilgangen til branchen. Den første gruppe er de energiske, der bare gerne vil tjene deres hyre uden for meget besvær, snak eller følelser. Anden gruppe er de overbeviste, der går mest op i miljøet og gerne vil følge tidsånden. Gruppe tre er de sindige, der egentlig bare ønsker sig tilbage til de gode gamle dage og her er kundeservice en æressag. Endelig er der gruppen af belastede, der ønsker en reformering af branchen eller at de finder et andet job.

Interviewene viser, at 76 procent af de adspurgte svarer, at de ved, hvordan man kører miljørigtigt. De er også blevet spurgt, hvad det vil sige at være en god taxifører. Her har 96 procent kundeservice blandt de tre første prioriteter. Næst vigtigst er sikkerheden, som 85 procent har blandt de første tre prioriterer for at være en god taxichauffør og endelig scorer indtjening den tredje højeste faktor, idet 50 procent har indtjening blandt de første tre prioriteter. På spørgsmålet om hvad der motiverer går kundesikkerheden igen. På andenpladsen kommer frihed efterfulgt af økonomi på tredjepladsen. På spørgsmålet om hvad der opleves som belastende indtager dårlig indtjening førstepladsen efterfulgt af sure eller aggressive kunder på andenpladsen og på tredjepladsen kommer systemfejl.

Ideen til ErhvervsPhD-projektet Grøn Taxi opstod i sammenhæng med, at forsøgsprojektet Grøn Taxi modtog støtte fra Transportministeriets pulje til fremme af grønne transportløsninger. Formålet var at demonstrere en reduktion på 19 procent af CO2-udledning gennem økonomisk kørestil og en optimeret koordinering af vogne i forhold til ture. Gennem vogndata fra forsøget Grøn Taxi er det muligt at introducere ny viden til førerne ved hjælp af systemet i vognen og det er muligt at introducere sanktioner i forhold til at ændre kørestil og adfærd.


Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter