Taxi med i ny rejseplan

Nordjyllands Trafikselskab har fået fem millioner kroner til udvikling af ny rejseplanlægger med taxier som et tilbud

15-06-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Trafikstyrelsen har givet tilsagn om at støtte udviklingen af en ny rejseplanlægger for Nordjylland. Som noget helt nyt vil den nordjyske version af Rejseplanen vise muligheder for taxitilbud på lige fod med andre transportmidler.

Dansk Taxi Råd har bakket op om Nordjyllands Trafikselskabs ønske om støttekroner til projektet, fordi taxierne bidrager til at få det samlede transportbehov til at hænge sammen for den enkelte borger i landets kommuner. Det gælder særligt kørsel i ydertimer eller i geografiske områder, hvor der er reduceret adgang til kollektiv trafik. Desværre er dette mobilitetsbidrag fra taxierne i stigende grad under pres på landsplan, hvor der er en udvikling hen imod, at taxierne forsvinder for yderområderne.

Nordjyllands Trafikselskab har den tyske rejse-app Qixxit, der også tager taxierne med, som forbillede for den ny nordjyske rejseplan

”Vi ser spændende perspektiver i det mobilitetsprojekt, som Nordjyllands Trafikselskab i samarbejde med Rejseplan A/S er ved at udvikle. Vi har været i tæt dialog med NT omkring projektet, og det er vores vurdering, at det er et initiativ, som ikke alene vil kunne forbedre mobiliteten i yderområderne, men på sigt også bidrage til at sikre en bedre taxidækning uden for de større byer”, siger Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd, der ser store muligheder for taxierne i projektet.

 ”Projektet har potentiale til at styrke taxiernes rolle i landdistrikterne, da det kan generere den nødvendige ekstra omsætning i de lokale taxier, hvilket styrker incitamentet til at drive i taxiforretning i yderområderne. Dansk Taxi Råd vil derfor gerne, i fællesskab med vores medlemmer i Nordjylland, bidrage konstruktivt til, at NT fremadrettet vil kunne tilbyde rejser i en hybrid af forskellige transportformer – herunder taxikørsel som en del af rejsen. Det skaber den største fleksibilitet for transport i landområderne, hvilket samlet set kommer båd brugerne og taxierne til gode”, siger Trine Wollenberg.


Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter