Ens forretning – ens regler

Michael Nielsen fra IRU hilser EU’s udmelding om fair konkurrence velkommen og ser frem til fælles retningslinjer

22-06-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

På et tidspunkt, hvor EU ellers advarer mod at stille lovmæssige forhindringer i vejen for den såkaldte deleøkonomi er Violeta Bulc, der er kommissær for transportområdet i EU, kommet på banen med et krav om lige vilkår for taxier og andre køretøjer, der udfører persontransport. Det skete på en debat med værtskab af International Road Union, IRU, som Dansk Taxi Råd er medlem af.

Violeta Bulc insisterede på, at sociale foranstaltninger for ansatte i sektoren opretholdes og at de rette afgifter betales af alle operatører. Yderligere understregede hun den klare forskel mellem en non-profit deleøkonomi og en deleøkonomi med gevinst for øje.

"Ny teknologi kan bidrage væsentligt til at forbedre tilbuddet offentlig transport og nå vores EU-politiske målsætninger med nye jobmuligheder og en optimeret anvendelse af bilparken. Jeg beder for fair konkurrence mellem traditionelle og nye operatører. Vi bør ikke favorisere en forretningsmodel frem for en anden, og vi skal undgå at erstatte lokale monopoler af globale virksomheder”, sagde Violeta Bulc.

Michael Nielsen, som leder IRU’s arbejde i EU hilste kommissærens accept af princippet om "samme forretning, samme regler” velkomment.

”Det er en vigtig udvikling. Jeg ser frem til at se fælles retningslinjer i Europa, der bidrager til en mere kundefokuseret taxikørsel og fair konkurrence”, sagde Michael Nielsen.


Læs også

Fokus på Urban Go
Radio 24/7 sætter fokus på Urban Go, der slår sig op på at være et fragtfirma, selvom det er tydeligt for enhver, at de kører pirattaxikørsel
Læs mere
Praktikplads AUB
I disse dage modtager landets arbejdsgivere, herunder en række taxivognmænd brev vedrørende Praktikplads AUB.
Læs mere
Uber chauffører dømt igen
Østre Landsret stadfæster store bøder til fire Uber chauffører. Dommen kan bane vej for sager mod 1500 Uber chauffører
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter