Uberficeret Folkemøde

Debat om Uber, men Dansk Taxi Råds direktør appellerede til at indstille diskussionerne og komme med ny taxilov

22-06-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Under et hav af overskrifter satte Folkemødet 2016 fokus på Uber og de konsekvenser, som den såkaldte uberficiering kan have på samfundet. Dansk Taxi Råd deltog blandt mange andre debatter i ”Der var Uberman – Det er jo bare en app”, ”Er Uber fremtiden?”, ”Deleøkonomi eller Uberficering” og ”Skal vi dele”.

Rasmus Prehn, S, og Joachim B. Olsen, LA, diskuterede Uber - og blev heller ikke denne gang enige

Liberal Alliances erhvervs- og skatteordfører, Joachim B. Olsen, havde fredag inviteret Socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn, til en debat om Uber. Fronterne var trukket skarpt op fra start, hvor Uber-ordfører, Joachim B. Olesen, argumenterede for, at Uber øger produktiviteten i samfundet og hjælper marginaliserede folk ind på arbejdsmarkedet. Omvendt tog Rasmus Prehn kraftigt afstand fra Uber, som han mener systematisk underminerer vores samfund og unddrager sig skattebetaling, arbejdsgiveransvar og de gældende regler i taxibranchen. Dansk Taxi Råds direktør, Trine Wollenberg, blandede sig undervejs i debatten, hvor hun appellerede til, at de to debattører gik væk fra at diskutere for og imod Uber, og i stedet fokuserede på indholdet i den tiltrængte revision af taxiloven.

Debat om diabetes, som også kan ramme taxiførere på grund af stillesiddende arbejde

Lørdag deltog Dansk Taxi Råds direktør i to debatter. Som repræsentant for et erhverv, der grundet mange stillesiddende timer bag rattet, er særligt eksponeret for diabetes, havde Center for Mænds Sundhed inviteret Trine Wollenberg til at deltage i en debat om diabetes. Under debatten drøftede man både udfordringer og løsninger på problemet med at nå ud til de mange mænd med diabetes, som på grund af manglende viden om lavt blodsukker, samt angsten for at miste kørekortet, ikke går til lægen med deres diabetesbeslægtede symptomer.

Altigets debat om lobbyisme i brancheforeninger havde direktør Trine Wollenberg i panelet

Senere på dagen inviterede mediet Altinget til Masterclass i lobbyisme, hvor tre direktører fortalte, hvordan de har håndteret ledelsesopgaven midt i en interessemæssig turn around. Trine Wollenberg var inviteret til at fortælle om, hvordan hun, som direktør i Dansk Taxi Råd, har tacklet udfordringen med et Uber-udsat taxierhverv og det voksende pres fra den såkaldte ”deleøkonomi”. Slutteligt blev der givet gode råd til, hvordan man politisk tager forskud på kravet om omstillingsparathed.

Erik, der er taxivognmand i Taxinord, fik sig en snak om taxierhvervet med Joachim B. Olsen


Læs også

Flextur bliver dyrere
Flextur i Frederikssund bliver nu 12 kroner dyrere på de første kilometer
Læs mere
Det landsdækkende prisloft
Overgang til beregning af takster efter landsdækkende prisloft
Læs mere
Fremvisning af grønne køretøjer
Region Hovedstaden inviterer taxibranchen til fremvisning af grønne køretøjer til taxibrug
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter