Fasthold energiklasserne

Markedet er markant ændret og derfor giver det ikke mening at skærpe energiklassekravene nu

15-09-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Trafikstyrelsen har foreslået at skærpe energi- og miljøklassekrav til taxierne fra 1. januar 2017. Dansk Taxi Råd mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at skærpe kravene på nuværende tidspunkt, da markedet har ændret sig markant siden frikørselsordningen blev afskaffet. Da energiklassekravene blev indført i 2009 skiftede vognmændene kontinuerligt biler, men sådan er virkeligheden ikke længere.

”Markedet har ændret sig og vognmændene køber ikke nødvendigvis nye biler, men skeler i højere grad til Tyskland og import af brugte biler som en konsekvens af afskaffelsen af frikørselsordningen. Vores underretninger er, at de desuden heller ikke skifter bil så ofte. Derfor er det helt forkert, når Trafikstyrelsen baserer sin vurdering på, hvad bilmarkedet kan levere. Det marked er der ikke længere, for vognmændene køber ikke biler på den måde mere”, siger Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd, der i morgen afgiver sit høringssvar.

Trine Wollenberg peger også på økonomien som en hæmsko for at skærpe energiklassekravene.

”Det her handler om vognmændenes økonomi. Da frikørselsordningen blev fjernet blev de pålagt en ekstra omkostninger på 40-50.000 kroner om året. Begrænser man udvalget af biler yderligere ved en skærpelse så øger man igen omkostningerne”, siger Trine Wollenberg.


Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter