Fælles fokus på flextur

Landdistrikternes Fællesråd og Dansk Taxi Råd er enige om, at flextur skal målrettes landdistrikter og begrænses i byer

19-09-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Landdistrikternes Fællesråd bakker op om Dansk Taxi Råd, der i et indlæg i Altinget for 14 dage siden anbefalede et serviceeftersyn af Flextur i forbindelse med den kommende taxilov. Ligesom Dansk Taxi Råd anbefaler Landdistrikternes Fællesråd et politisk serviceeftersyn, så ordningen i højere grad kommer til at understøtte det oprindelige ønske om at sikre en god kollektiv transport på tider og steder, hvor der er tynd busbetjening.

Hos Landdistrikternes Fællesråd har man hele tiden haft det udgangspunkt, at Flextur giver god mening som en åben brugerordning i landdistrikterne, mens der bør indføres restriktioner, når det udbydes i byområder, hvor der i forvejen er adgang til velfungerende kollektiv transport. 

”Flextur kan med fordel målrettes landdistrikterne, hvor den kollektive trafik generelt er udfordret og hvor der ligeledes er nedlagt en del busruter i de senere år”, siger formand Steffen Damsgaard. 

Til gengæld er der ifølge Landdistrikternes Fællesråd ingen grund til, at Flextur skal køre rundt inden for bygrænsen i en kommunes centerby.

”Allerede nu er der enkelte kommuner, der fravælger at yde tilskud til flexture som både starter og slutter i centerbyen. Det kan lovgiverne gøre obligatorisk og dermed understøtte taxibranchen, som er presset af faldende omsætning”, siger landdistriktsformanden.

Han mener at de penge, som kommunerne fremadrettet kan spare ved at reducere udbuddet af flexture i byområder bør målrettes mobilitetsforbedrende tiltag i landdistrikterne. 


Læs også

Fokus på Urban Go
Radio 24/7 sætter fokus på Urban Go, der slår sig op på at være et fragtfirma, selvom det er tydeligt for enhver, at de kører pirattaxikørsel
Læs mere
Praktikplads AUB
I disse dage modtager landets arbejdsgivere, herunder en række taxivognmænd brev vedrørende Praktikplads AUB.
Læs mere
Uber chauffører dømt igen
Østre Landsret stadfæster store bøder til fire Uber chauffører. Dommen kan bane vej for sager mod 1500 Uber chauffører
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter