Politi købte ulovlig kørsel

Politi bad limousiner køre migranter fra Lolland til asylcentre i Nordsjælland selv om kørslen ifølge styrelse skal ske i taxi

05-10-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Mindst 275 gange har Friis Trafik i Toreby på Lolland kørt migranter fra politistationen i Maribo til Asylcenter Gribskov og Center Sandholm i Nordsjælland. Kørslen er udført på limousinetilladelser og aftalegrundlaget, som Dansk Taxi Råd har fået indsigt i, er en venlig e-mail fra politiet til Friis Trafik med en forespørgsel på en pris på kørslen. Friis Trafik har herefter fremsendt en prisliste på kørslen, der rummer et forbehold for forhøjede taxitakster eller brændstofpriser, der kan betyde højere priser på kørslen. Herefter har parterne haft en aftale om at køre migranterne. En aftale der ifølge Dansk Taxi Råds direktør er ulovlig.

”Der er tale om ren taxikørsel og det kan ikke udføres på limousinetilladelser”, siger Trine Wollenberg.

Same melding kommer fra Trafik- og Byggestyrelsen, der har undersøgt sagen. I en skrivelse til Friis Trafik oplyser styrelsen:

”Trafik- og Byggestyrelsen finder efter det oplyste ikke, at de pågældende kørselsopgaver kan udføres med biler, der fungerer på grundlag af limousinetilladelser. Trafik- og Byggestyrelsen har således lagt til grund, at der ikke foreligger særlige behov, der indebærer, at kørselsopgaverne kun vanskeligt kan udføres med taxier”, lyder det i skrivelsen, der er sendt i kopi til Dansk Taxi Råd, der har påklaget situationen og til Lolland Kommune, der har afvist at gå ind i sagen, da de mener, der er tale om aftalt kontraktkørsel, der kan sidestilles med anden form for repræsentationskørsel.

Men den går altså ikke ifølge Trafik- og Byggestyrelsen. Aftalen med Friis Trafik udløb i august i år og aftalen er på baggrund af Dansk Taxi Råds henvendelse til Rigspolitiet samt notatet fra Trafik- og Byggestyrelsen ikke forlænget.

I en skrivelse oplyser chefkonsulent i Rigspolitiet, Lisbet Hallengren Kristensen, at Nordsjællands Politi i samråd med Rigspolitiet har besluttet, at der skal ske konkurrenceudsættelse af opgaven med befordring af asylansøgere. Udbuddet offentliggøres i morgen den 6. oktober.


Læs også

Gældende praksis
Læs Dansk Taxi Råds svar på aktuelle spørgsmål omkring ny taxilov
Læs mere
Overblik over tilsynsforpligtelsen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har opdateret overblikket over kommunernes tilsyn på taxiområdet
Læs mere
3. ansøgningsrunde
Nye regler for garanti ved 3. ansøgningsrunde
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter