Skattejagt på Uber-indtægter

Samråd aflyst efter skatteminsteren har igangsat et kontrolprojekt af Uber-chaufførers skatteindberetning

13-10-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

I et svar til Folketingets Skatteudvalg slår skatteminister Karsten Lauritzen for første gang fast, at Uber-chauffører skal betale korrekt skat i Danmark.

”Jeg er derfor tilfreds med, at SKAT har oplyst mig om, at der er påbegyndt et kontrolprojekt, hvor de modtagne oplysninger vil blive gennemgået med henblik på at undersøge, om de danske Uber-chauffører har selvangivet de indtægter, de har opnået, herunder om der er sket korrekt beskatning af indtægterne, skriver ministeren i sit svar.

SKAT modtog i sidste måned oplysninger fra de hollandske skattemyndigheder om danske Uber-chaufførers indtægter. SKAT er nu i gang med at sammenholde de hollandske oplysninger på 2.134 identificerede Uber-chauffører og deres egne opgivelser af indtægterne fra Uber-kørsel til SKAT. I 2015 er der ifølge de hollandske oplysninger tale om indtægter på omkring 56 millioner kroner.

Straffen for skattesnyd af den kaliber er bøde og typisk bliver den manglende skatteindbetaling ganget med to, så bøde bliver dobbelt så stor som det beløb, der ikke er betalt skat af.

På baggrund af skatteministerens svar har Enhedslistens Henning Hyllested valgt at aflyse det samråd, som han ellers havde kaldt skatteminister Karsten Lauritzen i om Uber-chaufførers skatteindbetalinger.

Dansk Taxi Råd har talt med Henning Hyllested, som forklarer, at han har noteret sig, at skatteministeren har været ude og meddele, at SKAT nu undersøger oplysningerne fra de hollandske skattemyndigheder og sagen har ministerens fokus.

”Jeg holder naturligvis øje med udviklingen og sker der ikke skred i sagerne, så kan et samråd komme på tale igen”, siger Henning Hyllested til Dansk Taxi Råd.


Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter