Energikrav fastholdes

Færdselsstyrelsen har besluttet at undlade at justere energi- og miljøkravene for 2016 og kravene forbliver uændret

26-10-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Indtil Færdselsstyrelsen foretager en ny vrdering af energi- og miljøkravene i 2017 vil de nuværende krav forblive uændrede og strammes altså ikke.

”I forlængelse af høringen af 15. august 2016 vedr. udkast til revideret Bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. kan det oplyses, at det på baggrund af de indkomne høringssvar er besluttet at undlade at justere energi- og miljøkravene til taxier i 2016. I overensstemmelse med lovgivningen vil Færdselsstyrelsen udarbejde en ny vurdering af udviklingen på området i 2017”, skriver Færdselsstyrelsen i en mail til Dansk Taxi Råd, der er meget tilfreds med beslutningen om at undlade en skærpelse af kravene, som Færdselsstyrelsen ellers havde lagt op til for almindelig taxi, der skulle rykke fra A til A+ og storvogn I, der blev foreslået skærpet fra energiklasse B til energiklasse A.

I sit høringssvar lagde Dansk Taxi Råd vægt på, at markedet og vilkårene for indkøb af taxier har ændret sig de seneste år.

”Da bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. blev udarbejdet i 2009, skete dette på præmissen om, at taxier kunne frikøres og dermed udskiftes kontinuerligt hver 2-3 år. Pr. 1. januar 2015 blev frikørselsordningen imidlertid afskaffet, hvilket blandt andet har betydet en øget udgift til vognmanden på kr. 40.000-50.000 pr. bil pr. år i form af øget afskrivninger mv. Markedet for indkøb af taxi har således ændret sig til ikke blot indkøb af nye biler, men også import af biler fra Tyskland, der er ca. 1 år gamlel. Såfremt energikravene skærpes vil import af bil fra Tyskland blive udelukket, idet Mercedes-Benz først i løbet af efteråret 2016 kan levere en bil i energiklasse A+”, skrev Dansk Taxi Råd blandt andet i sit høringssvar, som Færdselsstyrelsen altså nu har besluttet at imødegå.


Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter