Flextur smadrer kommunekasse

De københavnske omegnskommuner tilbyder Flextur på steder med rig kollektiv trafik - udgifterne til ordningen eksploderer

26-10-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Mens kommuner som Randers, Aarhus, Fredericia, Esbjerg, Kolding og Aalborg har fjernet muligheden for at benytte Flextur parallelt med busser og tog i kommunernes byzoner, så bruger hovedstadens omegnskommuner som Allerød, Gladsaxe, Ballerup, Brøndby, Lyngby, Furesø, Fredensborg, Køge og Høje Taastrup millioner af kroner årligt på at lade deres borgere køre 10 km for 24 kr. i en kommunalt støttet taxiordning i kommunernes byzoner. Og det på trods af den rige mulighed for at benytte kollektiv transport i netop disse områder.

Konsekvensen for kommunekassen er til at tage og føle på. Udgifterne til Flextur kommer til at stige markant. Køge Kommune har i de seneste 12 måneder brugt 1,4 millioner kr. på ordningen. Da Flextur bliver benyttet mere og mere, regner kommunen med, at udgiften stiger med 50 procent årligt. Fredensborg Kommune har afsat næsten 2 millioner kr. til Flextur i 2017, hvilket er en stigning på 138 procent set i forhold til 2016.  Høje Taastrup Kommune har på deres budget for 2017 afsat 642.000 kr. til at udbyde Flextur til kommunens borgere, hvilket er en stigning på 182.000 kroner svarende til 40 procent i forhold til 2016.

Greve er som en af de eneste omegnskommuner gået den stik modsatte vej og har lukket ned for Flextur fra 1. oktober. Næstved har ligeledes lukket ned for Flextur i bymidten, således Flextur nu kun kan benyttes udenfor byområderne. Det har skabt en besparelse på 75 procent af budgettet til Flextur.

Flere af de Flexglade kommuner skriver på deres hjemmesider, at man på Flexture ofte vil komme til at køre sammen med andre, der har bestilt en tur, hvorfor det ikke kan sammenlignes med taxikørsel. De linker yderligere til Movia, der skriver: Flextur køres af taxaer og liftvogne, men er ikke taxakørsel, da du ofte kører sammen med andre, der også har bestilt kørsel. Faktum er dog, at trafikselskabernes egne brugerundersøgelser viser, at der i gennemsnit samkøres blot 1,15 personer på hver Flextur. 


Læs også

Bedre mobilitet på landet kræver fleksible løsninger
Tendensen med en faldende taxidækning i landdistrikter har været i gang i en del år. Der er mange udfordringer, men der er også muligheder for at forbedre mobiliteten på landet.
Læs mere
Ingen tilskud til grøn omstilling
Regeringens klimaplan blottet for økonomiske incitamentsstrukturer på taxiområdet, hvilket underminerer den ønskede målsætning
Læs mere
Slut med Euroshell kort på Circle K
Fra 1. november kan man ikke længere benytte Euroshell kort på Circle K stationer
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter