Taget for menneskesmugling

Dansk taxichauffør tilbageholdt af svensk politi i seks timer. Fik beslaglagt penge og telefon, som han stadig ikke har fået tilbage

01-11-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Den 37-årige taxichauffør Cagan Taner kører aldrig igen over Øresundsbroen med kunder. Den 22. maj i år blev han taget for menneskesmugling og tilbageholdt af svensk politi. De beslaglagde hans telefon og hans penge. Her mere end fem måneder senere har han stadig ikke fået sine ejendele tilbage, og han aner ikke om sagen er afsluttet eller hvad han kan forvente.

Svensk politi løslod Cagan Taner efter seks timers forhør. I timevis gik han bagefter rundt i Malmø og tiggede om et lift tilbage til broen, hvor hans taxi holdt parkeret. En svensk taxichauffør forbarmede sig til sidst over ham og kørte ham til broen og den ventende bil. 

Cagan Taner var ikke opmærksom på, at det kræver gyldigt pas at rejse ind i Sverige. Han var heller ikke opmærksom på, at det er hans ansvar som taxichauffør at sikre sig, at hans passagerer har gyldigt pas med.

”Jeg vidste ikke, jeg skulle have pas med. Jeg har været i Malmø med kunder over 100 gange og har aldrig skullet have pas med før. Og jeg vil heller ikke spørge folk, om de har deres pas med. Det er ubehageligt at blive mistænkeliggjort på den måde. Jeg ville synes, det var ubehageligt at blive spurgt, om jeg har et pas”, forklarer Cagan.

Ifølge Dansk Taxi Råds direktør er der dog ingen vej uden om de ubehagelige spørgsmål, hvis man vil være sikker på ikke at lande i Cagan Taners situation.

”Vi giver alle chauffører fire tips til transport over grænser. 1. Forlang altid at se pas. 2. Sig nej hvis du er i tvivl. 3. Husk, at du ikke har pligt til at køre til udlandet. 4. Brug din sunde fornuft”, siger Trine Wollenberg.


Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter