Respektløst af LA-politiker

Magnus Heunicke stiller spørgsmål om LA-politikers brug af Uber og beklager, at den ulovlige kørsel rammer de rigtige taxier

16-11-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

Tidligere transportminister, Magnus Heunicke, S, kalder det respektløst, når Liberal Alliances Joachim B Olsen igen og igen poster opslag på Faceboook, hvor han benytter den piratdømte Uber-tjeneste. Heunicke har nu stillet spørgsmål til justitsministeren i sagen.

Spørgsmålet lyder: Finder ministeren det problematisk, at et folketingsmedlem fortsat benytter sig af kørsel via Uber og tilmed reklamerer med det på sociale medier, når Uber-chauffører er blevet dømt for piratkørsel i Københavns Byret den 8. juli 2016"?

Heunicke henviser til et fotografi, som Joachim B. Olsen lagde ud på sin Facebookside den 31. oktober 2016, og som viser Joachim B. Olsen i en Uber-vogn.

På sin profil på Facebook roser Heunicke de rigtige taxichauffører og beklager, at de skal udsættes for social dumping og ulige konkurrence fra et selskab, hvis chauffører er dømt for pirattaxikørsel i byretten.

”Hver eneste dag er der tusindvis af chauffører, der sætter sig bag rattet og fuldt lovligt passer deres arbejde. Tidligt og sent, dag og nat. Tak for det, I holder Danmark i gang. I forsørger jeres familie ved arbejde i taxi- eller lastvognsbranchen, men på det seneste har I måttet se jeres job og indkomst komme i fare. Det skyldes det stigende antal ulovligheder og unfair konkurrence fra social dumping og selskaber, hvis chauffører er dømt i byretten for piratkørsel. Og nu skal I så se et medlem at Folketinget hylde de her udenlandske firmaer og på den måde opfordre til, at man melder sig som chauffør og dermed bryder den danske lov og risikerer bødestraf. Alle har ret til at have deres politiske synspunkt til reguleringen af taximarkedet, også Liberal Alliance. Men jeg har den holdning, at det er mangel på respekt for alle dem, der overholder loven og passer deres arbejde, når man som folketingsmedlem reklamerer for de firmaer, der underminerer vores arbejdsmarked og benytter ulovlige chauffører, når de underbyder danske arbejdspladser”, skriver Magnus Heunicke, der i sin tid som transportminister var med til at politianmelde Uber bare få timer efter tjenesten var trådt i kraft i Danmark.


Læs også

Flextur bliver dyrere
Flextur i Frederikssund bliver nu 12 kroner dyrere på de første kilometer
Læs mere
Det landsdækkende prisloft
Overgang til beregning af takster efter landsdækkende prisloft
Læs mere
Fremvisning af grønne køretøjer
Region Hovedstaden inviterer taxibranchen til fremvisning af grønne køretøjer til taxibrug
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter