NT-møde om rejseplan

På tirsdag orienterer NT om samarbejdet med ny taxiforening i Nordjylland og perspektiverne for den nordjyske rejseplan

24-11-2016 | Tekst: Christina Hammer | ch@taxi.dk

I forbindelse med orienteringen om 26. udbud af flextrafik i Nordjyllands Trafikselskab vil en del af mødet handle om samarbejdet mellem NT og taxibranchen i Nordjylland i forbindelse med en ny nordjysk rejseplanlægger. Taxibranchen er arrangør af denne del af mødet, som retter sig mod alle taxivognmænd i Nordjylland, men alle er naturligvis velkomne til at deltage.

Rejseplanlæggeren er i dag danskernes fortrukne værktøj til at finde bus, tog og metro. Tjenesten er så populær, at der hver måned i Danmark er ca. 20 millioner opslag på rejseplanen. I NT udvides samarbejdet med Rejseplanen til at omfatte andre transportformer. Tjenester som delebiler, taxier, samkørsel og så videre bliver fremtidige samarbejdspartnere.

”For taxa er det vigtigt at vi udnytter det udstillingsvindue som rejseplanen er, over for en stor kundegruppe. Det giver os nye muligheder og bedre muligheder for at fange nye kundegrupper. Samtidig giver det kunderne mulighed for at søge og bestille taxakørsel via den nye teknologi. Et samarbejde med NT kan derfor være et stort skridt ind i fremtiden ikke bare for taxa, men også for hele Nordjylland. Som samarbejdspartner til NT er der stiftet en forening af taxivognmænd i Nordjylland. Foreningens formål er at være Samarbejdspartner til rejseplanen/ NT”, lyder det fra NT i invitationen til mødet.

Mødet finder sted næste tirsdag den 29. november kl. 17.30- 20.45. Fra 19.30 orienteres der om samarbejdet og den ny forening, som står åben for taxivognmænd i Nordjylland.


Læs også

Medlemsmøder om ny taxilov
Hvad betyder ny taxilov for den enkelte chauffør, vognmand og bestillingskontor. Det vil Dansk Taxi Råd give svar på ved en række medlemsmøder.
Læs mere
Spørgsmål og svar om ny taxilov
Der er mange spørgsmål til den kommende taxilov. Dansk Taxi Råd har samlet en række Q & A's.
Læs mere
TAXA 4x35 overdrager taxakørsel i Kolding til Taxa Fyn
Fra den 1. november 2017 vil kunderne skulle kontakte Taxa Fyn i stedet for TAXA 4x35, når de ønsker kørsel i Kolding
Læs mere

Kontakt
Dansk Taxi Råds administration 
Valhøjs Allé 126  
2610 Rødovre

Tlf.: 38 77 78 90  
Fax: 38 71 78 91 
E-mail: dtr@taxi.dk

Følg os
 

Tilmeld nyhedsbrev


Accepter cookies

taxi.dk bruger cookies til statistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Klikker du på et link på vores website, accepterer du samtidig cookies fra taxi.dk

Accepter